For almen praksis
DICTA: Et forskningsprojekt i almen praksis
Formålet med forskningsprojektet DICTA er at teste effekten af den individualiserede kliniske guidelinestøtte (KliBs) i kombination med digital livsstilsvejledning til patienter med type 2-diabetes.
Projektet gennemføres som et randomiseret klinisk kontrolleret studie i Danmark, med løbende inklusion, i perioden 2019 til 2024, og involverer læger og sygeplejersker fra 100 lægepraksisser samt 600 patienter med type 2 -diabetes.
Projektet indledes med et uforpligternde online uddannelsesmøde med en varighed af 45 – 60 minutter. Ønsker praksis at deltage i projekt DICTA afholdes efterfølgende et teknikerbesøg hvor praksis oplæres i brug af klinisk beslutningsstøtte redskab (KLiBs). DICTA hjælper med identificering af egnede patienter og afholder herefter rekrutteringen. DICTA-konsultationerne vil kunne foretages i forbindelse med de årlige diabeteskontroller eller opfølgende diabeteskonsultationer.
Praksis honoreres for tiden som bruges i forbindelse med såvel opstartsmøder som indsamling af data til forskningsprojektet.
Inklusionskriterier for almen praksis:
- Skal anvende lægesystemet XMO
- Skal være tilknyttet DD2 (Dansk center for forskning i type 2-diabetes)